Mikkel Starup

forfatter, mystiker

 

 

Født 1966 i Jægerspris, opvokset på Langeland, og i 1984 tilflyttet København.

   Min barndom på Langeland var lykkelig. Vores forældre lejede en gammel trelænget bondegård nær kyst og skov, hvilket gav mig og min storebror Ulf rige muligheder for at lege i naturen.

   Jeg gik ofte i skoven, hvor jeg havde en række overnaturlige legekammarater. En af dem tog med mig hjem, og hun fulgte mig igennem min barndom.

   Jeg vidste hurtigt at jeg ville skrive. Af kuldsejlede ungdomsprojekter kan jeg huske en slangordbog, et længere værk om moderne klassisk musik, hvilket jeg brugte en del år på at indsamle materiale til, og en roman der blev færdigskrevet.

   Siden hen fandt min far en kasse med børnetegninger og hvad der viste sig at være min første bog. Den hed "Forureningsæslet" og blev skrevet da jeg var seks. Ydermere fandt vi en kort maskinskreven historie om en dreng der forfølges af en ulv, skrevet da jeg var otte år, og et digt fra samme periode;

 

Fuglevrimlen skyder farten

igennem nattens klare skyer,

imens at solen skinner klart,

så jeg kan næsten stå og se.

 

Skole var aldrig rigtig mig. Jeg gik ud af børnehaven efter en uge, kom så i skole, men gik ud igen af 1. g. Undervisningen var åndsforladt, og jeg morede mig senere over, at læse de samme bøger, som jeg havde hadet i skolen. Dårlige lærere kan ødelægge meget.

   I København, hvor jeg i flere omgange boede sammen med Alexander, skrev jeg videre, og overlevede ved at være på bistand i ret så mange år. Dette kunne kun lade sig gøre, ved en veludviklet overtalelsesevne, der gjorde at jeg kunne overbevise de skiftende sagsbehandlere om at vejen var klar. Jeg skulle være forfatter, og det var blot et spørgsmål om tid, før jeg kunne ernære mig af det.

  Den tid det gav mig, brugte jeg til at skrive, studere musik, verdenshistorie, skønlitteratur og religion med vægt på mystikken.

   Fra 1987 har jeg samlet en række noveller og emnet er stort set det samme; mystik, underlige begivenheder og søgende mennesker der finder. Desuden gemmer min computer på utallige små historier af lignende karakter.

 

I denne periode begyndte jeg også at eksperimenterer med euforiserende stoffer, men det var startet allerede da jeg boede hjemme. Jeg lærte mig de fleste lokale planter at kende, og opdagede at visse af dem, samt visse svampe, i nogle bøger blev beskrevet som giftige, mens andre vovede sig til at skrive at de kunne give syndsforstyrelser og lignende.

   Det måtte afprøves, men jeg tror aldrig der var noget af det der virkede. Da jeg i en periode var flyttet sammen med Ulf udenfor Odense, fandt jeg tilmed en gammel klosterhave med de oprindelige urter. Her stod blandt andet pigæble og bulmeurt, men heller ikke disse havde nogen videre effekt på mig.

   Først da jeg kom i kontakt med psilocybinsvampe og LSD skete der noget. Mine oplevelser med disse var fantastiske, og ud over at de forstærkede min lykkefornemmelse, gav de også mine næste møder, med de væsner jeg havde leget med som barn.

   Flere af dem underviste mig, hvilket jeg optog på båndoptager og nedskrev. Her kom historier og epistemologi, hvilket førte mig i en mere seriøs retning af mine okkulte studier. Jeg havde førstehåndsberetninger, eller nærkontakt af fjerde grad. Fra den periode og frem til i dag, havde jeg også en række visionære drømme som jeg nedskrev, og som jeg har brugt i forfatterskabet.

 

Tilbage i København fik jeg job som musikanmelder på et uchecket blad, der kaldte sig ”Tjeck”. Det gav mig dog en masse gratis cd'er som jeg kunne sælge og leve lidt af. Jeg blev også ansat på bladet ”Musikeren” og skrev et par artikler og interviews. Endelig fik jeg en artikel om Titanic og menneskets drift mod dybet i Information.

   Alt dette var dog blot for at overleve, og for at få føling med sproget. Fra midten af 90'erne og nogle år frem, har jeg også en række noveller af mystisk karakter. 

   Ved siden af arbejdede jeg som bartender på Bananrepublikken. Det var en ret vild tid, med excesser i alle retninger. Jeg blev dog hurtigt træt af dette liv og sagde op.

 

Omkring 1996 begyndte jeg så på hvad der skulle vise sig at være min første bog. Jeg ville skrive en roman om en mand der grundet et slag i hovedet hallucinerede og oplevede et København der blev overrendt af personlige væsner. Som research til denne bog fandt jeg pludselig, at jeg havde samlet så meget materiale, at der var til en hel bog.

   Samtidig interesserede dette materialet mig jo en del. Jeg havde som tidligere skrevet flere oplevelser både igennem LSD og uden dette stofs hjælp, hvor jeg kommunikerede med forskellige væsner, og med min specielle tilgang til dem, var det nærliggende at forsøge også at få denne bog udgivet.

   Allerede det andet forlag var interesseret, og efter grundig gennemarbejdelse af bogens design, som jeg selv stod for, kunne "VÆSNER" udkomme 2001. Jeg var stolt som en pave!

   Bogen blev anmeldt i næsten alle aviser, og, hvilket glædede mig, både rosende og nedrakkende. Jeg var forfatter, men ikke en alle kunne lide. Det er sundt, fordi det fortæller om et personligt og tilmed svært forfatterskab.

   Fra jeg begyndte at skrive, har mit ideal altid været at skrive for en mindre skare begavede læsere, der interesserede sig for det samme emne. Dette syntes der at være lagt en kim til.

 

Nu kunne jeg så skriver min roman, "ARKLEOS" og efter at have været igennem en fire-fem forlag antog et mindre, Mellemgaard, den.

   Det skulle vise sig at være en bog for de få. Ikke at den er snæver i den forstand, men ingen anmeldte den, på nær den fyr der skulle skrive den grønne seddel til bibliotekerne. Han syntes at den var så spændende, at han læste den i en køre. Derudover havde jeg fået en entusiastisk læser i redaktøren på undergrundsbladet "Franks hermetiske garage". Han kaldte den et mesterværk, men da han også havde været ret vild med "VÆSNER", udsendte han inden da et nummer hvor der både var en artikel af mig om bogen "Exorcisten" og de tre film, og et interview med mig.

Derudover blev den indlæst som lydbog af dansk blindeinstitut, der meget venligt ringede og spurgte om udtalen af specielle ord.

 

Det blev også til en pornografisk novelle i tre dele på SMils hjemmeside, den danske forening for udøvere af SM-sex, men de seneste år er gået med forberedelsen af mit hidtid mest omsiggribende projekt, en bog om og benævnt "KULTER OG MYSTERIEINDVIELSE". Den er blevet på omkring 800 sider, og har tilført den faglitterære genre lidt nytænkning. Navne og hovedemner er skrevet med fed, for at give overblik, og så har jeg sat små historier rundtom i kapitlerne, for at forklare problematikken fra en anden vinkel. Den er derfor både faglitterær og skønlitterær.

   Endelig er jeg i skrivende stund ved at udvikle en følgeton, under arbejdstitlen "PONTIFEX" (brobygger), hvor en mand bliver indviet i en kult og herefter konfronteres med underlige drømme, rejser til underverdenen og "indbrud" foretaget af væsner i hans hverdag. Dette vil jeg forsøge at udgive som mp3 og cd-rom, så man kan høre dem som lydbøger.

  

Mine oplevelser, der startede som dreng, forsvandt kortvarigt i min ungdom. Piger, fester og introspektion, satte det hele on hold, så da jeg studerede disse ting igen, erindrede jeg mine egne erfaringer. Det gjorde, at jeg et sted allerede fra midten af mine teenage-år begyndte at eksperimentere med det okkulte. Det være sig ekskursioner ud i skoven om natten, forsøg med inkantationer og personlige ritualer, ved siden af grundige studier i de få bøger der gjorde sig i dette.

   I de sidste tre lejligheder jeg havde, enten alene eller med kærester, indrettede jeg et adyton til formålet, og opnåede her indsigtsfulde og skæbnessvangre erfaringer.

   Jeg forsøgte også i flere omgange at samle folk, der beskæftigede sig med det samme, men fandt altid, at den slags til syvende og sidst er en personlig sag. Jeg har dog stiftet nogle interessante bekendtskaber på denne måde.

 

I fremtiden ligger flere projekter og venter. En roman er færdig i mit hoved og skal bare skrives ned, jeg skal skrive en historie til en dukkefører og min hjemmeside er under rekonstruktion, så den bliver til et levende forum. Jeg har skrevet historien til en (tiltrængt!) velfortalt pornofilm, har udfærdiget konceptet til en række fotografier, hvor mennesker integreres med fabeldyr og så ligger der en del kronikker og noveller og venter på deres færdiggørelse.

   Alt i alt må det siges at være et produktivt forfatterskab, og så midt i det hele forelskede jeg mig i Tibina, en begavet, charmerende og smuk dyrehandlerinde, flyttede sammen med hende og hendes datter Xenia i Dragør, giftede mig med hende i vores dejlige have og fik en dejlig søn, Gabriel, med hende.

   Ved siden af Gabriels opvækst, arbejdet med at give Xenia et meningsfyldt liv igennem udviklingen af hendes rudimentære sprog, byggede vi børneværelser i den ende af huset, rev en væg ned og byggede større køkken i den anden ende. Samtidig holder vi en pænt stor have med blomster, krydderurter og grøntsager, og dyrker eksotiske planter i et gammelt drivhus på 35 m2.

   Herudover har der gudhjælpemig også været tid til en ferie i de svenske skove, en tur til Sydfrankrigs riviera, ture i svømmehalen, cykelture rundt i Dragør med børnene, utallige bålaftenen, en navngivningsfest og hyggelige ture til Langeland hvor familie stadig bor.

   Vores hus er blevet til en anden zoologisk have med kaniner, høns, akvariefisk, havedamsfisk, kat og hund, og det står altid åbent for gæster, møder i min "kult", fødselsdagsfester og især Tibinas far der hjælper med ombygningerne.

   Sådan er mit liv og sådan er min kærlighed. Jeg føler mig opfyldt og lykkelig, og især inspireret af min genius, der har fuldt mig igennem livet, og til hvilken jeg skrev "ARKLEOS".

 

 

 

Jeg giver dig min tro og modtager din vej, din vej er min tro.

 

 

 

 

Venlig hilsen og på forhåbentligt gensyn i bøgernes sider

 

Mikkel Starup

 

  

 

 

Andre links :

Mikkels egen hjemmeside : www.mikkelstarup.dk

International forfatterbiografi : www.bibliografi.dk/default.asp